fredag den 14. oktober 2011

Skolernes motionsdag

I dag har været en god mulighed for at være aktiv sammen med sine børn og deres skolekammerater. Vi er så heldige at drengenes skole gerne har forældrene med til motionsdagen inden efterårsferien. Vi var også så heldige at have fri fra jobs, så Kenneth kunne være med Mikkel og 0. klasse til stjerneløb og jeg havde fornøjelsen af at løbe 10 km med mange børn. Den yngste jeg løb med var kun 7 år og de ældste omkring 14. Dejligt flot efterårsvejr til at løbe gennem skoven. Det var køligt, så drengene og kammerater var glade for at komme hjem og få hjemmebagte vafler. Så var de klar til trampolinspring og leg med Baxter - den hvalp vi fik i træning igår. Han er bare rigtig sød - ca. 4½ måned gammel, dejlig chokoladebrun og glad.

Magnus og Baxter

Baxter skal lige vænne sig til hundegården, hvor han har selskab af Sascha og Dali

Ingen kommentarer:

Send en kommentar